Emil Hjorth & Sønner Aps

Violinbyggere Siden 1789​

Violinmakers And Dealers

Since 1789

PROFILER HOS EMIL HJORTH & SØNNER

Andreas Hansen Hjorth

1/11-1752 - 6/11-1834

Etablerede sig som violinbygger i København 1789 og var violinbygger for det kongelige kapel i det meste af sit aktive liv.

Han byggede mange violiner og nogen celli, som han ud over sin seddel ofte brandmærkede ahh. Hans instrumenter viser tydelige tegn på inspiration fra Sydtyskland. Lakkerne varierer fra smukke rødbrune spritlakker til næsten gråbrune semi-transparente lakker.

ANDREAS CHRISTIAN HJORTH

1804 - EFTER 1845​​

SØN AF ANDREAS HANSEN HJORTH. KENDT SOM VIOLINBYGGER I KØBENHAVN 1834-1845. ARBEJDEDE I SIN FARS STIL. DER ER MEGET FÅ INFORMATIONER OM HAM.

JOHANNES HJORTH

6/9-1809 – 19/12-1900​​

SØN AF ANDREAS HANSEN HJORTH. UDDANNET HOS SIN FAR. OVERTOG FARENS FIRMA I 1834. BYGGEDE KUN ET MINDRE ANTAL INSTRUMENTER OG ER MEST KENDT FOR SINE REPARATIONER.​

EMIL HJORTH

9/2-1840 – 7/1-1920​

SØN AF JOHANNES HJORTH. HAN BLEV FØRST UDDANNET HOS SIN FAR. 1863-64 TOG HAN TIL WIEN, HVOR HAN ARBEJDEDE HOS GABRIEL LEMBÖCK, OG FRA 1864-65 TIL PARIS, HVOR HAN ARBEJDEDE HOS BERNARDEL PÈRE. I PARIS BLEV HAN STÆRKT PÅVIRKET AF DEN FRANSKE SKOLE I VIOLINBYGNING.

EMIL HJORTH OVERTOG SIN FARS FIRMA I 1870. HAN DELTOG MED INSTRUMENTER I ADSKILLIGE UDSTILLINGER.

MANGE AF HANS INSTRUMENTER ER BYGGET OVER STRADIVARIUS- OG GUARNERIUS MODELLER. LAKKEN ER OFTE RØDLIGBRUN OLIELAK. SPECIELT HANS CELLI ER AF MEGET HØJ KVALITET.

I 1905 BLEV HANS 2 SØNNER MEDEJERE AF FIRMAET OG HAN ÆNDREDE NAVNET TIL EMIL HJORTH & SØNNER. ÅRET EFTER TRAK HAN SIG TILBAGE.​

​OTTO HJORTH

22/11-1877 – 29/11-1950​​

SØN AF EMIL HJORTH. BEGYNDTE I SIN FARS FIRMA I 1892. HAN REJSTE TIL PARIS OG ARBEJDEDE HOS GEORGE CUNAULT 1900-1902.​​

​KNUD HJORTH

18/12-1880 – 31/1- 1952​​

SØN AF EMIL HJORTH. BEGYNDTE I SIN FARS FIRMA 1896. REJSTE TIL BERLIN OG ARBEJDEDE HOS ERNEST KESSLER 1904-05.​​

​EMIL HJORTH & SØNNER

BRØDRENE OTTO OG KNUD HJORTH OVERTOG FAMILIEFIRMAET I 1906, DA DERES FAR TRAK SIG TILBAGE.​​

FRA 1905-1950 BYGGEDE DE OMKRING 475 VIOLINER, VIOLAER OG CELLI. NR. 100 BLEV BYGGET I 1913, NR. 200 I 1921, NR. 300 I 1931 OG NR. 400 I 1940.

INSTRUMENTERNE ER UDPRÆGET FRANSKE I KARAKTER. MEST BASERET PÅ EN STRADIVARIUS MODEL MED RØD ELLER RØDBRUN, IKKE HELT TRANSPARENT LAK PÅ OLIEBASIS. FRA 1930 BLEV ET ANTAL INSTRUMENTER OGSÅ BYGGET EFTER MODEL AF FORSKELLIGE GAMLE ITALIENSKE MESTRE. OTTO OG KNUD HJORTHS INSTRUMENTER HAR EN TRYKT SEDDEL "EMIL HJORTH & SØNNER, KØBENHAVN, ANNO (ÅRSTAL). SEDLEN HAR OGSÅ EN HÅNDSKREVET SIGNATUR

"O. OG K. HJORTH " OG ET REGISTRERINGSNUMMER. INSTRUMENTERNE ER BRANDMÆRKET "EMIL HJORTH & SØNNER" FLERE STEDER INDVENDIGT. VÆRKSTEDSARBEJDER HAR EN TRYKT SEDDEL "UNDER LEDELSE EMIL HJORTH & SØNNER".

BRØDRENE HAVDE EN UDPRÆGET INTERNATIONAL INDSTILLING OG VAR I 1950 MED TIL AT STARTE ENTENTE INTERNATIONALE DES MAITRES LUTHIERS ET ARCHETIERS D`ART (EILA) SAMMEN MED UDENLANDSKE KOLLEGER.​

​ARNE HJORTH

20/4-1910 – 20/3- 2001​​

SØN AF KNUD HJORTH. UDDANNET HOS EMIL HJORTH & SØNNER FRA 1926. REJSTE TIL PARIS 1934-35, HVOR HAN ARBEJDEDE HOS CHARLES ENEL. HAN BLEV MEDEJER AF EMIL HJORTH & SØNNER 1939 OG OVERTOG FIRMAET HELT I 1952.

HANS INSTRUMENTER FØLGER DEN FRANSKE VIOLINBYGGERTRADITION OG DE ER HAR TRYKTE SEDLER, LIGESOM HANS FARS OG ONKELS, "EMIL HJORTH & SØNNER, KØBENHAVN, ANNO (ÅRSTAL)" OG EN HÅNDSKREVET SIGNATUR "ARNE HJORTH" TIL VIOLINER EFTER EGEN MODEL HAR HAN OGSÅ BRUGT SIN EGEN SEDDEL "ARNE HJORTH" MED EN TEGNING AF EN HJORT.

ARNE HJORTH UDGAV I 1963 BOGEN "DANISH VIOLINS AND THEIR MAKERS" HAN VAR I 1950 MED TIL AT STARTE ENTENTE INTERNATIONALE DES MAITRES LUTHIERS ET ARCHETIERS D`ART​

​MADS HJORTH

4/8-1947 –​​

SØN AF ARNE HJORTH. FØRST UDDANNET HOS EMIL HJORTH & SØNNER 1964-66. OPHOLDT SIG 1966-68 I MIRECOURT, FRANKRIG HOS FIRMA PAUL HILAIRE UNDER OPLÆRING AF JEAN EULRY OG 1968-69 I PARIS HOS ETIENNE VATELOT. BYGGEDE ET ANTAL VIOLINER, VIOLAER OG CELLI I LØBET AF ÅRENE I FRANKRIG.

HAN HAR ARBEJDET I FAMILIEFIRMAET SIDEN 1970, SOM MEDEJER FRA 1972 OG SOM ENEEJER FRA 1985.

SIDEN HAN VENDTE HJEM FRA FRANKRIG, HAR INTERESSEN VÆSENTLIGST VÆRET INDEN FOR RESTAURERING OG HANDEL MED GAMLE MESTER-INSTRUMENTER.

MADS HJORTH ER MEDLEM AF ENTENTE INTERNATIONALE DES MAITRES LUTHIERS ET ARCHETIERS D`ART, VAR I MANGE ÅR FORMAND FOR BESTYRELSEN AF MUSIKHISTORISK MUSEUM OG VAR MEDSTIFTER AF VIOLINBYGGERNES MESTERLAUG I DANMARK.​

​LITTERATURLISTE

ARNE HJORTH : DANISH VIOLINS AND THEIR MAKERS

EGEN UDGIVELSE

EMIL HJORTH & SØNNER: VIOLINBYGGERE 1789-1989

JUBILÆUMSSKRIFT

LÜTGENDORFF: DIE GEIGEN UND LAUTENMACHER VON MITTELALTER BIS ZUR GEGENWART

VERLAG HANS SCHNEIDER, TUTZING

WILLIAM L. MONICAL: SHAPES OF THE BAROQUE

LIBRARY OF CONGRESS CATALOG CARD NUMBER 89-83602

DORTHE FALCON MØLLER: DANSKE INSTRUMENTBYGGERE 1770-1850

G.E.C. GAD

THE STRAD : HJORTH FAMILY VIOLIN MAKERS

JANUARY 1996 VOL. 107 NO 1269

R. VANNES: DICTIONNAIRE UNIVERSEL DES LUTHIERS

EDITION LES AMIS DE LA MUSIQUE​

Emil Hjorth & Sønner Aps  •  CVR: 78090316  •  E-mail: Info@hjorth-violin.dk